Kystlivredderens materiel
Af kystlivrednings-veteranerne
Steen P. G. Jørgensen, Jens Møller Christensen og Mogens Kirkeby, anno 1991
Generelt om livredderens udrustning
og materiel skal siges, at her må ikke spares. Der er tale om grej,
som bliver udsat for ekstreme belastninger. Grej, som bare skal virke efter
hensigten hver gang. I aktuelle situationer befinder forulykkede
sig ofte på grænsen til død. Et uhensigtsmæssigt
stykke udrustning kan således let give katastrofale udslag.
I hvert enkelt tilfælde må
man vurdere, hvad man ønsker at bruge materiellet til og så
købe det bedst mulige til formålet. Dårligt materiel
er nye faremomenter i stedet for hjælp. Endvidere må siges,
skønt det muligvis kan virke en smule kontroversielt, at udseende
spiller en utrolig stor rolle. Da livredningstjenesten det meste af tiden
overvåger og udfører mange andre turistmæssige opgaver,
og dermed først og fremmest bliver set, er det vigtigt, at det,
man ser, kan give badegæsterne en følelse af, at de får
service af høj kvalitet, og at de er i dygtige, sikre hænder.
Heldigvis ser mange gode, formålstjenlige ting også ud, som
de er.
Materiellets ønskværdige
egenskaber kunne være:
-
Skal flyde
-
Skal være meget synlig
-
Skal være stærk
-
Skal være vandtæt
-
Skal være rustfri
Det vil ofte være svært
at vælge, fordi ønskede egenskaber modvirker hinanden. F.eks.
mofvirker styrke lethed og omvendt.
Båden skal være tung
for ikke at ride på hver eneste bølge, men dog så let,
at den kan søsættes uden alt for meget besvær. Alle
grejerne skal være rustfaste og vandtætte. Redningsline skal
være stærk, men ikke for tyk og den skal kunne flyde. Livredderen
skal næsten altid være meget synlig. Mærkebøjers
forankring skal være tung, kunne synke hurtigt og holde fast på
bunden, så strømmen ikke flytter den. Alt efter hvilken kyststrækning
livredderen skal dække, og hvor mange livreddere, der samarbejder,
vil der være brug for forskellig udrustning. Vi foreslår følgende
forskellige vagttyper:
-
Hovedstation
med livreddere
-
Sidestation
med livredder(e) (længst væk fra hovedstationen)
-
Midtstation
med livredder (forholdsvis tæt på hovedstationen. Eksempelvis
et højt tårn)
-
Vandrende
livredder
-
Assistent
for livredder i vagt (Når der er mange badende)
Udrustningsliste
Ad 1. Hovedstation
med 4 livreddere
-
Livredderne er påklædt som
beskrevet i ad.5
-
Samme som 2. Se dog båden og motorerne.
-
2 stk. ekstra bærbare VHF
-
1 sæt dykkerudstyr med dragt,
flasker osv.
-
Båden en 16 fods dory
-
Motorerne 3 stk. 60 hk, 2 på båden
og 1 i reserve
-
1 stk kraftig 4-hjulstrukken bil med
langt lad, spil og anhængertræk
-
(N.B.: Siden 1991, hvor rapporten "Den lille Blå" er skrevet, har det for vesterhavs-kystlivreddere vist sig bevendt også at have redningsbræt, rescueboard, og livredningskajak på posten - red.)
Ad 2. Sidestation.
Mindst 2 livreddere
-
Afmærket livredderområde
ud for stationen, 200 m bred
-
En fast placeret livredder. Se ad 5.
-
En vandrende livredder. Beskrevet i
ad. 4.
-
Hytte, campingvogn eller lignende
-
Tårn - 1 ekstra bærbar VHF
-
Biltelefon
-
Redningskuffert
-
I øvrigt udvidet førstehjælpsudstyr
-
Sikkerhedsline 220 m
-
13 fods dory-jolle med årer, anker,
ophalervogn med spil osv.
-
2 stk. 30 hk motorer med selvstarter
og fjernbetjening i båden. Den ene er reservemotor
-
2 stk redningsdragter
-
Brandslukningsudstyr
-
(N.B.: Siden 1991, hvor rapporten "Den lille Blå" er skrevet, har det for vesterhavs-kystlivreddere vist sig bevendt også at have redningsbræt, rescueboard, og livredningskajak på posten - red.)
Ad 3. Midtstation
-
Samme som 4.
-
Tårn på stranden, udkigshus
eller lignende platform i klitterne, alt efter forholdene
-
Mobil-telefon
-
Lille båd med motor - eller redningssurfbræt,
alt efter hvor langt væk hovedstationen med den store båd er.
-
Redningskuffert med ilt, sug osv.
-
Forbindingsstoffer, rensevæsker
osv.
-
Sikkerhedsline 220 m
-
(N.B.: Siden 1991, hvor rapporten "Den lille Blå" er skrevet, har det for vesterhavs-kystlivreddere vist sig bevendt også at have redningsbræt, rescueboard, og livredningskajak på posten - red.)
Ad 4. Vandrende
livredder
-
Samme som 5.
-
Svømmefødder
-
Redningstorpedo
-
Svømmevest
-
Kikkert
-
Megafon
-
Bærbar VHF-radio m. egen kanal
og dual watch til nødkanalen
-
Plaster osv.
-
En lille mærkestander
Ad 5. Assistent
-
Speciel kasket
-
2 stk T-shirts
-
Badebukser eller shorts
-
Træningsdragt
-
Solbriller
Vedrørende både og
motorer:
De båd- og motortyper, som
her er nævnt, er kendt og brugt af Falck og livredningstjenesten
i Nordsjælland. De har bevist deres brugbarhed og driftsikkerhed.
Med en beskyttelseskappe omkring skruen holder de til lejlighedsvise og
uundgåelige grundstødninger. Bådene er utroligt solide
og med et dejligt og nødvendigt lavt fribord, men de er meget tunge.
Den høje vægt er en bagdel ved søsætningen, men
en fordel i vandet. Den store motorkraft må anses for at være
nødvendig, da bådene må påregnes at blive bordfyldte
ved sejlads gennem hård brænding.
En ny type båd, som for tiden
afprøves af kyst- og farvandsvæsenets redningstjenester blandt
andet på Anholt ser lovende ud. Denne ligner en gummibåd med
stiv bund, men er i virkeligheden opbygget helt i fiber med kevlarforstærkning,
og der er indenbords hydrojetmotorer. Denne konstruktion rummer flere fordele.
Den er for det første lettere. For det andet er siderne runde, hvilket
gør det lettere at hive forulykkede op af vandet. For det tredje
er hydrojet fremdrivning fri for udenskrogsskruer, hvilket giver øget
sikkerhed og manøvredygtighed foruden fuld fremdrivningskraft, når
båden lige akkurat flyder. For det femte er den dieseldreven. Denne
båd er på de vigtigste punkter bedre end de gamle ovennævnte.
Men den er altså endnu ikke gennemprøvet, og slet ikke ved
søsætning fra strand i hård brænding. Under alle
omstændigheder er der tale om en prototype, som i øvrigt er
for voluminøs i den eksisterende udgave (10,5 m).
Priser
Hvis man sætter en gennemsnitlig
timeløn til 100 kr og ikke medregner omkostninger til standby-gebyrer,
giver et kvalificeret skøn følgende resultat:
Station 1.
Oprettelse: 570 kr. Drift: 3.200
kr/dag - 22.400 kr/uge
Station 2.
Oprettelse: 220 kr. Drift: 1.600
kr/dag - 11.200 kr/uge
Station 3.
Oprettelse: 40 kr. Drift: 800 kr/dag
- 5.600 kr/uge
Station 4.
Oprettelse: 80 kr. Drift: 800 kr/dag
- 5.600 kr/uge
Station 5.
oprettelse;: 2.200 kr. Drift: 800
kr/dag - 5.600 kr/uge
Vedligeholdelsesudgifter incl. henlæggelse
til genanskaffelser efter nedslidning vil udgøre ca. 10 % af oprettelsesomkostningerne.
Der bør være et fond til pludselige genanskaffelser. Eksempelvis
koster en udenbordsmotor på 60 hk 50 kr.
Særlige livredderområder
Ud for de faste poster på
land, kan der etableres markeringer af de intenst overvågede områder
i vandet. Typisk kan man med 200 m afstand opsætte 2 skilte på
land, der fortæller, at hér er et særligt sikkert område,
hvor en livredder altid er posteret i umiddelbar nærhed. I vandet
kan udsættes bøjer, som markerer grænserne dér.
Yderligere udnyttelse af materiellet
Når livredningstjenesten er
etableret og grejet anskaffet, kunne man begynde at spekulere på
en yderligere udnyttelse af det. Der findes "helvedeshunde", som er villige
til at betale 500 kr. for et "bungy-jump" (elastik-spring), der tager i
alt 5 min at udføre. Disse kunne f.eks. få et tilsvarende
gys ved at forcere brændingen på 3. revle. Der findes ligeledes
mange mennesker, som spenderer mange penge på store og små
aktive "ferier" eller ture, såsom at forcere gletschere, sejle nedad
brusende vandløb og lignende. Der findes mennesker, som holder af
at samles med andre under komfortable forhold på store og små
kurser om specielle emner.
[Mere om KYSTLIVREDDERENS REDNINGSUDSTYR findes ved at klikke hér (Ligger uden for denne rapport) ]
Nyhedsmedie for Kystlivredning
|